Om det familiære CV
Verden er uretfærdig. Nogle gange. I hvert fald når det kommer til bedømmelsen af mænd og kvinder på jobmarkedet.
Mænd kan ofte have fordel af at fortælle om, at de har holdt barsel og forældreorlov, især hvis de søger lederjob. Så har de jo dokumentation for, at de både kan organisere, styre deres ego og har empati…
Sådan er det bare. Overlad til politikerne at gøre noget ved disse vilkår, og brug dine egne kræfter på at udligne forskelsbehandlingen ved at omgås forskelsbehandlingen.
At kvinder stadig er dem, der mest tager sig af familien (eller i hvert fald mest bekymrer sig om familien) afspejlees i mange CVer. Langt flere kvinder end mænd skriver om deres personlige forhold, deres familie, dvs. antallet af børn, navnene på dem og deres alder. Og sågar også husdyrene kan blive omtalt. Hunden. Katten. Kaninerne. Og det dejlige hus på landet. Som man er i gang med at renovere….
Ønsket er at forebygge arbejdsgiverens fordomme
Spørger man kvinden bag CVet, om hvorfor, det er så afgørende at fortælle om børnenes alder, er årsagen ofte, at hun faktisk ønsker at fjerne arbejdsgiverens frygt for barsel og sygedage.
F.eks. ved at fortælle, at nu er børnene altså så gamle, at de ikke bliver syge mere, eller at nu har man så mange børn, at man i hvert fald ikke skal have flere…
Desværre får det nemt den modsatte effekt.
Anbefaling
- Begynd ALDRIG med at fortælle om privatlivet – start med dine professionelle kompetencer
- Flyt det afsnit, du kalder “personligt” eller “civil stand” eller “privat” ned på den nederste / sidste plads i CVet
- Lad være med at fortælle, hvad din mand hedder eller laver – med mindre det kan have relevans for jobbet
Gemt i: Alt om dit CV, kvinder & teknologi | Tagged: cv, cv-optimering, jobsøgning, kronologisk cv, kvinder & teknologi
[...] Læs hvordan du undgår at være mere mor end medarbejder [...]