Frygter at hel årgang tabes – dr.dk/Nyheder/Temaer/KV09

Flere unge mellem 15 og 17 år vil havne i arbejdsløshedskøen eller stå uden uddannelse.

Det frygter hver tredje kommunaldirektør i en rundspørge blandt 60 af landets kommuner……

Frygter at hel årgang tabes – dr.dk/Nyheder/Temaer/KV09.

 

Danske kaptajner søger job i udlandet – Transport & energi

Job2sea.com er luften – eller – søsat!

Danske kaptajner søger job i udlandet – Transport & energi.

Forside – dr.dk/NETTV/Update

Forside – dr.dk/NETTV/Update.

For unge jobsøgere: JOBOLOGY

Kender du SlideShare.net?

Et sted hvor du kan vise dine egne præsentationer og hente inspiration fra andre.

Her er et par viise råd til unge med studiejob:

http://linebornemann.wordpress.com/2009/09/27/unified-process-iterative-development-risk-driven-huh/

Unified Process, Iterative Development, Risk-driven – huh??

Jo, den er god nok – det hedder det, og ja – det lyder meget svært. Og det er det også – eller er det?

Lad os tage det fra en ende af, og se om ikke det bliver lidt mindre svært efterhånden

Jo, den er god nok – det hedder det, og ja – det lyder meget svært. Og det er det også – eller er det? Lad os tage det fra en ende af, og se om ikke det bliver lidt mindre svært efterhånden…..

http://linebornemann.wordpress.com/2009/09/27/unified-process-iterative-development-risk-driven-huh/

Shared via AddThis

Metroxpress – Forældre søger job til deres børn

Metroxpress – Forældre søger job til deres børn

Børneforsker er forarget og mener det fører til fortsat hjælpeløshed hos de unge, også når de bliver ældre.
Min mening er på vej her på bloggen – men hvad synes du?

Artiklen er delt via AddThis

Sådan ser du pirat-TV, helt legalt!

Vil du vide, hvordan du kan hente musik, film eller bøger udenom de gængse kanaler og uden at betale?

Så må jeg desværre skuffe dig.

 

Men inden du klikker videre, vil jeg da gerne friste dig til at fortsætte 2 minutter mere – ikke for at læse mine ord, men for at give dig selv en lille pause og se DR’s egen præsentation af deres nyeste satsning for unge, nemlig “Pirat-TV”. DR’s nye licensbetalte web-TV-kanal, skal på den ene side synes ung til ung-kommunikations-agtigt med utrænede video-værter og håndholdt kameraføring. Men på den anden side er der absolut intet håndholdt ved klipning og præsentation på siden.

 

Nå, men her er klippet og mor dig nu godt over, hvordan min generation bliver hånet for at gide glo på kedeligt TV. Med rette – jeg for min part har aldrig nogen sinde fattet, hvordan en Søren Ryge fortsat får TV-tid. Gaaaaab…

 

Når du så har set klippet, kan du j0 vende tilbage hertil og deltage i debatten om det rimelige i, at DR bruger sine licenspenge til netop et projekt som Pirat-TV – eller om det er urimelig konkurrence overfor private indholdsmedier:

Se klippet “Guide til Pirat TV” på Pirat TV

 

Danske dagblade mener at DR bruger deres licenskroner – eller nogle af dem i hvert fald – på en konkurrenceforvridende måde. Blandt argumenterne er, at dr.dk efterhånden har så mange kontaktpunkter at de nemt kan krydspromovere egne produktionerog at dr.dk bevæger sig ud i randzoner udenfor deres public service forpligtelse. Jeg vil ikke gå ind i argumenterne – men henvise til publikationen I konkurrence med staten – DR truer dagbladene på nettet.

 

Derimod vil jeg gerne sende et par ord til Kenneth Plummer, omend jeg tvivler på, han lige kommer forbi min blog

Anyways, Kenneth – nu hørte jeg dig jo på P1 fornægte, at der overhovedet kunne være den mindste mikromulighed for at dr.dk på nogen måde a) kunne tænkes at konkurrere på ulig vilkår b) havde særligt favorable vilkår. Med al respekt: Nogle gange hjælper det altså ikke at fornægte fakta. Gu’ har du og din kanal da unikke, favorable og fuldstændig fantastiske vilkår til at producere Alt Det Bedste til hele jeres medieplatform, herunder web.

Ingen kritik fra min side: Jeg forguder dr.dk som Danmarks suverænt bedste website, der indeholder alt hvad hjertet, øret og hjernen kan begære…

Nå, men tilbage til studiet – med Kenneth Plummer og Ebbe Dahl: Havde det ikke været for jeres lille radiodebat havde jeg ikke hørt om Pirat-TV – du brugte jo interviewet på DR1 til liiige at fortælle om jeres nyeste satsning overfor unge. Krydspromovering bliver brugt – og virker i praksis!

Nysgerrig som jeg er, når det kommer til “nyt på nettet”, klikkede jeg strax ind på dr.dk/pirattv – og blev nok engang betaget over ide og eksekvering. Da jeg jo selv har fiflet med lidt webproduktion gennem årene mest professionelt og lidt privat, har jeg en ok fornemmelse for, hvor mange ressourcer, der skal til for at få et lille projekt som Pirat-TV op at køre.. Og her kommer vi til det med konkurrencen og de særligt favorable vilkår. For at en privat virksomhed skal få en produktion som Pirattv til at køre, skal der investeres mange penge up-front, hvorefter projektet skal finansieres. Der skal tjenes penge, og så længe, dr.dk findes, kan man godt glemme alt om det, der hedder betalt abonnement. Ergo må man som virksomhed tænke annoncering – og her kommer så næste konkurrenceulempe: Hvis jeg som bruger skal vælge mellem bannerbelastet web-TV eller reklamefrit (som på dr.dk), så vælger jeg det sidste.

Ikke bare i teori, men også i praksis. Og jeg skal hilse og sige fra FDIMS besøgstal, at jeg ikke er den eneste.

 Men hvad nu hvis, man antager den tese, at det er ok, at DR med licenspenge, eksperimenterer med alt fra spil til videoer – netop fordi DR er en public service kanal?  Så burde det vel betyde, at alt det lækre grej de udvikler til os 1,5 mio glade brugere, ikke blot skal kunne nydes og bruges, men også være levende “lærings”-laboratorier, hvor man får adgang til al den viden, der ligger bag ved produktionen?

 

Her tænker jeg på usability-analyser, fokus-gruppe-undersøgelser, designoplæg, koder osv. osv. Hermed kunne man som privat producent få lidt kompensation – og spare på udviklingsbudgettet til egne projekter.

 

I disse tider hvor det alligevel er så moderne med Reality-TV kunne man blot udvide begrebet til også at omfatte “før”, “under” og “efter” en produktion.

 

For dr.dk er dygtigt og talentfuldt og på forkant: Med nye teknologier, men nye temaer og med nyt indhold.

Men sådan som verden ser ud lige nu, kan jeg faktisk godt følge Danske Dagblade i, at der på dr.dk er mere pirateri, end hvad rimeligt er.

PS. Staten driver også en public service, der er i konkurrence med hele den sektor, der hedder jobformidling, nemlig Jobnet. Men selv om der bliver postet rigtig mange penge i dette system, er det så charmeforladt, at den konkurrence, man med god grund frygtede, indtil videre er udeblevet…

 

 

 

 

Optimer dit web-CV – eller bliv væk i mængden

Optimer dit Internet-CV

Gider virksomheder, overhovedet benytte sig af CV-databaser? Svaret er ”Det kommer an på….”. Det kommer an på virksomheden, jobbet, personen der står for rekrutteringen, CV-databasen og hvor stor efterspørgsel, der er på medarbejdere.

Når antallet af ansøgninger svinder ind bliver dem, der rekrutterer nødt til at tænke på andre metoder. Søgning i CV-databaserne er én af dem, men ikke den mest populære.  Den væsentligste årsag, er at de CV’er, der bliver fundet ofte af en dårligere kvalitet, end de CV’er virksomheden modtager med e-mail. Til gengæld har stadigt flere virksomheder – især de større – deres eget rekrutteringssoftware, hvilket i praksis betyder, at du skal indtaste dit CV i virksomhedens egen interne CV-database. Her gælder stort set de samme forhold, som på de store jobsites.

Formålet med dit CV på nettet, er

1)      at dit CV bliver fundet så tit som muligt

2)      at dit CV vækker interesse hos dem, der søger og

3)      at du bliver opfordret til at skrive en motiveret ansøgning.

 

Trin 1: Sådan bliver dit CV fundet på nettet

Rund regnet ligger der efterhånden en halv million og fylder op på de forskellige jobdatabasers servere.  Af dem er vel halvdelen aktive. CV-databaserne stiller søgemuligheder til rådighed for virksomhederne for at lette deres søgning efter kvalificerede kandidater. Men det er jo ingen garanti for, at netop dit CV kommer frem på Top 10.

Bruger du Google? Så kender du måske adfærden fra dig selv. Du indtaster et søgeord, får et søgeresultat, og klikker på… Ja, gør du som langt de fleste gør, så klikker du på en af de første annoncer og bladrer sjældent længere end til side 3. Når du har fundet det, du ledte efter, er du tilfreds. Du ved da godt, at der er mange flere steder, du kan finde det samme. Men hvorfor bruge mere tid, når du har fundet, det du søgte.

Samme adfærd gør sig gældende for virksomheder, der søger efter kvalificerede kandidater. De foretager et par søgninger, indtil de får nogle kandidatlister, der i det store og hele matcher ønskerne. Herfra plukker de så et par håndfulde, de arbejder videre med. I de store CV-databaser er dit CV et blandt 50.000.

Men for at du får noget ud af dit CV, skal det altså findes og i praksis betyder det, at det skal op og ligge blandt de første 20 – 50, der bliver fundet.

Dit CV bliver fundet enten ud fra søgekriterier eller ud fra nøgleord eller begge dele.  CV databaser er forskellige, så alle råd gælder ikke nødvendigvis alle steder – men følger du de fleste er du godt dækket ind.

Søgekriterier er baseret på de valg, du foretager, når du indtaster dit CV; din uddannelse, job, kompetencer og jobønsker. Det tager længere tid at registrere et CV med dropdownmenuer mm. og mange jobsøgere føler, de bliver puttet i en kasse, når de skal vælge fra tabeller. Men se det som den fordel, det reelt er. Du bliver tvunget til at vælge fra de mere almene og kendte betegnelser , og virksomhederne vælger fra præcis de samme tabeller.

Jo flere kriterier, du vælger, des større chance har du for at komme med i mange søgeresultater. Selv om et felt ikke er obligatorisk, så udfyld det alligevel. I de tilfælde, hvor virksomheder vælger flere kriterier, vil de CVer, der opfylder alle kriterierne stå øverst. Der er dog et lille ”men”, og det er, at når læseren åbner dit CV og ser 20 kompetencer (eller mere), så kan det virke utroværdigt.

Søgeord – her gælder det om at forudsige, hvilke søgeord virksomhederne vil benytte sig af. Mit bedste tip til at vælge de rigtige søgeord er at benytte virksomhedernes stillingsopslag. Vælg tre job, som du rigtig gerne vil søge. Understreg alle nøgleord, og (gen)brug disse nøgleord i dit internetCV. Dernæst skal du være opmærksom på, hvilke dele af dit CV, der hører til et tekstfelt, som søgningen foregår i. Alle CV-databaser indeholder en personlig præsentation, hvor du kan skrive frit om dig selv, og som med garanti er udgangspunkt for fritekstsøgningen. Men I tilgift hertil kan der også være tale om overskriften, et resumé samt supplerende oplysninger. Alle disse steder skal du så vidt muligt benytte (nogle af) dine nøgleord.

Nederst i din personlige præsentation opretter du et afsnit med overskriften ”Nøgleord”. Her skriver du ord, som du forventer virksomhederne vil bruge i deres søgning efter kandidater.

En sidste men ret afgørende detalje, der skal på plads for at du er sikker på en synlig placering: Hver gang du logger på dit CV får dit CV en ny datomærkning. Og rykker helt automatisk frem i køen og op på listen. Så log på ofte – ja dagligt!

Nu har du gjort, hvad du kan for at dit CV bliver fundet. Næste trin er, at dit CV bliver åbnet.

Overskriften skal give virksomheden lyst til at klikke

Dit CV er nu et blandt et par hundrede – stort set lige kvalificerede set med virksomhedens øjne. På hvert skærmbillede vises typisk 10 CV’er på en liste. For at se mere end 10 CV’er, skal virksomheden klikke på ’næste 10’.

Din første kontakt til en virksomhed er derfor overskriften på dit CV og i nogle tilfælde ca. 30 – 60 ord hentet fra CV’et. Du skal derfor bruge din overskrift til at tiltrække opmærksomhed. Der er ingen facitliste med den rigtige overskrift. Hvordan du skriver skal passe til den branche, du søger job indenfor. Nogle gange er det rigtig godt at bruge humor. Andre gange ikke. Det kommer jo også an på den person, der sidder og screener CV’erne. Vil du være på den sikre side, skal du

• være konkret
• tænke på, hvad der er interessant for rekruttøren og
• frem for alt: skrive korrekt. Det går bare ikke at have stave- eller slåfejl i sin overskrift. Overhovedet.

Fang og fasthold læserens interesse

Dit CV er blevet fundet og åbnet. Næste skridt, er at gøre læseren interesseret i det, du skriver. Det første virksomheden ser af dit CV er altid din personlige præsentation (din fritekst). Din personlige præsentation afgør altså, om virksomheden vil i videre dialog med dig. Det sværeste ved at oprette et CV på Internettet er, at du ikke kan målrette det til én virksomhed eller eet job. Desværre løses dette problem af for mange jobsøgere med en alt for bred beskrivelse af, hvad man har gjort, uden der tages stilling til, hvad man har gjort bedst og hvad man især kan tilbyde og i hvilke sammenhænge, man vil gøre det.

Det er svært at skrive en god tekst om sig selv. Ingen tvivl om det. Derfor er det også det, de fleste slutter af med. Når alle de faktuelle informationer er klikket på plads kommer tiden til den personlige præsentation. ”Skriv et par linier om dig selv..”, hvorpå du sidder og stirrer på det tomme hvide felt.

For langt de fleste betyder det, at det første det bedste bliver skrevet, CV’et aktiveret, og så kan man ”jo altid rette i sin tekst siden hen. Når man lige har haft tid til at tænke”.  For de samme flestes vedkommende betyder det i praksis ”aldrig”.  Men da du jo allerede har lavet dit CV, og her har skrevet et resumé, har du jo dette resumé, du kan tage udgangspunkt i.

Det er modtageren der er emnet i din tekst, ikke dig. Indled altid med det, der er mest relevant for jobbet og virksomheden. Sprogligt kan du omformulere dine sætninger til at indeholde ’du’ og ’I’ i stedet for ’jeg’ og ’mig’. 

Lad være med at  undskylde for den du er (eller rettere – ikke er). Hvis du synes, du har noget at bortforklare, så er det ikke i et internet-CV, du skal prøve på det.

”Selv om jeg er nyuddannet…”,

”..Jeg har ikke meget erfaring…”, 

”..Jeg er ikke så rutineret i …..”

Slet hele dynen, og begynd forfra med det du KAN, og det du VIL.

Drop klicheerne

Er der noget, der bare er kedeligt, når man skal gennemgå CV’er på nettet, så er det at læse det samme igen og igen og igen… Faktisk er det befriende, når man endelig møder en tekst, hvor man kan fornemme nerve, hjerte og attitude. Her er et udpluk af de hyppigst forekommende gengangere i CV’er på internettet. Kan du genkende dem hos dig selv, vil jeg anbefale, at du sletter dem.

… søger nye udfordringer.

Udfordringer, gerne nye, er det det hyppigst forekommende ord i CV-databaser. Men hvad er en ny udfordring? For nogle ville det at skulle undervise være en ny og særdeles udfordrende udfordring. For andre vil det være rutinepræget.

.. er godt til at arbejde selvstændigt, men fungerer også godt i et team…

Jeg ved godt, det står i rigtig mange jobannoncer. Men – det er altså bare ikke det mest unikke, du kan fortælle om dig selv. Det forventes i dag i stort set alle job. Faktisk ville det være mere enestående at skrive: ”Jeg arbejder bedst alene. Derfor er jeg den ideelle nattevagt.”

.. trives med travlhed / ..arbejder bedst under pres / ..er god til at holde hovedet koldt under stressede situationer

Skulle man tro det, der står i internet-CV’erne er vi en nation af adrenalin junkies, der ikke kender til ordet stress. Alle elsker travlhed, pressede deadlines og fart og tempo. I hvert fald, når de søger job. Uden at fordybe mig i troværdigheden, vil jeg blot sige: Er det én af dine vigtigste kvaliteter?

.. kan lide at lære nyt og er hurtig til at tilegne mig nyt stof…

Variationer over dette tema, ser man især hos yngre jobsøgere. Der jo alle er i gang med en uddannelse og forventes at kunne tilegne sig nyt stof.

Læs korrektur!
Hvor banalt det end må lyde: Gør du dig umage med indhold, formuleringer, opsætning, stavning og grammatik har du allerede gjort dig positivt bemærket.

Gør teksten nem at skimme
Punktopstilling giver hurtigt overblik og er velegnet til oplistning af dine kompetencer og kvalifikationer. Inddel teksten i korte afsnit og indsæt overskrifter over afsnit i fed skrift – det fanger øjet .

Lev op til det, du skriver om dig selv
Dommerne (læserne) er hårde og ubarmhjertige. Lever du ikke op til det, du skriver om dig selv, dumper du.  Har du i overskriften skabt forventninger om ”her er noget særligt”, så skal du leve op til det i din personlige præsentation. Skriver du om dig selv, at du er omhyggelig, kan du ikke tillade en eneste slå- eller stavefejl. Fremhæver du dine skriftlige kommunikationsevner, skal din tekst være væsentligt over middel.

Det trækker ned i internet-CVer

• Stave- og slåfejl uanset hvor små, de er
• For megen snik snak
• Humor og kække bemærkninger
• Lange og irrelevante indledninger
• Alt om familien; fra gravhunden til din gamle moster
• Selvpromovering, du ikke lever op til
• Svært at læse (lange sætninger og/ eller afsnit)

Det giver goodwill i internet-CVer

• Præcis og saglig overskrift
• Læsevenligt
• Korte sætninger
• Ikke for lang tekst
• Ikke for kort tekst
• Konkret og fagligt

Undgå spammekrogen

Sortering af ansøgninger er en udskillelsesproces, hvor din indsats er med til at afgøre, hvor meget tid, du får:

• Dårlige, kedelige, sjuskede, tilfældige, ugennemtænkte ansøgninger får 10 sekunder.
• De middelmådige får 1 minut.
• De gode ansøgninger / CVer får først 1 minut og så 10 minutter… eller mere….

At søge job og få succes handler om at sætte sig i modtagerens sted. I hele processen og i alle processer. Altså virksomhedens processer. Langt de fleste virksomheder foretrækker i dag at modtage ansøgninger elektronisk. De fleste via e-mail, men nogle få via online-applikationer på web-sitet.

Før du sender ansøgningen, så sæt dig nøje ind i, hvordan virksomheden foretrækker at modtage ansøgninger. Sæt dig i den persons sted, der sidder med ansvaret for at modtage, sortere, frasortere og udvælge.

Sorteringen af ansøgninger kan meget vel allerede starte i mail-boksens indbakke. 

Ved du hvad der gør en ansøgning ubrugelig? Har du f.eks. tænkt på hvordan din ansøgning sendt per e-mail bliver modtaget og vurderet?

Forskellige virksomheder har forskellige filtre. Forskellige personer i samme virksomhed har forskellige filtre. Du ved ikke på forhånd, hvilke regler, der gælder eller hvad humøret er hos den, der sletter og sorterer. Så mit bedste råd er, at du tager alle de hensyn du kan. Til modtageren vel og mærke.

”Det er gennem detaljen, man påvirker helheden”

Respekter virksomhedens valg

Send ansøgningen på den måde, som virksomheden ønsker. Ofte står der både en e-mail-adresse og en postadresse i stillingsopslag. Vælg i dette tilfælde e-mail. Fordi det er nemmest for virksomheden. Årsagen til, at der også står en postadresse er virksomhedens omsorg for jobsøgerne. Det kunne jo være, at den rigtige kandidat ikke har adgang til Internettet.

En e-mail indeholder fire frasorteringsfiltre:

1. Afsenderen

Virker afsenderen professionel (En ordentlig e-mail-adresse fremmer dette)

 2. Emnet:

Fortæl, hvad det drejer sig om. Din mail er jo blot en af mange. Brug stillingsbetegnelse, referencenummer, eventuel afdeling.
Der er forskel på små og store virksomheder. Små virksomheder ved som regel godt, hvem og hvad de søger. Større virksomheder med HR-funktioner administrerer flere job, vis dem omsorg og service.

3. Indholdet:

Fortæl, hvad det drejer sig om (job, ansøgning, CV). Suppler med- Hvis du har ringet og talt med en, så nævn det her- Et par linier om  hvorfor du søger. Benyt dig af, at mange har det såkaldte ”preview Pane” (meddelelser med autoindhold). Tænk på virksomheden som en kunde og lad din mail afspejle dette. Og så er det selvfølgelig ”forbudt” at skrive Hej, Hejsa, Davs…..
4. Vedhæftede filer:

Vedhæft CV og ansøgning som to separate dokumenter. Nogle rekruttører foretrækker at starte med Cvet. Andre at starte med ansøgningen. Alle ønsker noget, der er hurtigt, nemt og overskueligt. Tilbyd derfor modtageren selv at vælge, det de foretrækker, ved at du vedhæfter 2 seperate filer.

Pas på spammekrogen

Et spamfilter er bygget op om en række kritiske kriterier, der tilsammen fortæller, om en bestemt mail, skal karakteriseres som spam. Hvert kritiske kriterium tildeles et antal point, og overskrides en defineret grænseværdi, bliver e-mailen kategori­seret som spam. Det er altså summen af de enkelte elementer i e-mailen, der til­sammen afgør, om en e-mail er spam eller ej.

 Kriterier og grænseværdier defineres af den, der har ansvaret for virksomhedens mailserver. En e-mail sendt til den ene virksomhed, kan gå lige igennem, mens samme e-mail sendt til en anden virksomhed, kan blive sat i karantæne afhængigt at, hvad den ansvarlige it-chef har defineret som særligt kritisk.

 

Nedenfor nævnes de elementer du som jobsøger skal være opmærksom på. Jo flere af disse elementer, der indgår i din e-mail des større risiko for at få stemplet ”uøn­sket” og blive placeret i den virtuelle skammekrog.

 

I farezonen er:

• Mailadressen, når du er en ukendt afsender, herunder domænet (det, der står efter @) – især hotmail.com er uønsket mange steder.
• Teksten i emne-feltet
  Undgå  gratis, konkurrence, vind, tilbud….
• Skrifttype
  Flere STORE bogstaver i samme ord
• Elementer i selve mailen
  Billedelementer som jpg, gif, .bmp mv. Billeder sat ind i html-mails, samt bag­grunde og logoer i signaturer. Baggrunde (mønster eller farve) er teknisk set også billedelementer. Grafiske smileys og ikoner tæller også som elementer
• Skrifttyper, hvor du anvender særlige fonte og farve.
• Antallet af og typen af vedhæftede filer
  Excel, Word, html og PowerPoint kan udgøre større risiko end en pdf-fil.

 

Får du ikke svar på din ansøgning? Så ring og forhør dig.  Din ansøgning er ikke den første, der er gemt og glemt pga. høj it-sikkerhed og et skrapt spamfilter..

Fælder, der fælder dit CV

Typiske fejl i CVer

Jeg har set mange CVer gennem de sidste snart 15 år. Som andre CV-rutinerede,  kan jeg på 20 sekunder scanne et CV og vurdere det.  Jeg har lagt mærke til, at der er fejl, der går igen og igen for bestemte målgrupper. Vil du skille dig ud fra mængden, kan du jo starte med at rydde ud i de faldgruber, der matcher din gruppe. Tjek, om du kan genkende nogle af følgende klassikere (og slet dem herefter fra dit eget CV)!

Er du kvinde?

Så fortæller du måske mere om din familie, end det strengt taget er nødvendigt.
Af en eller anden grund holder kvinder meget af at fortælle om mand, familie og børn.
Helst øverst i CV’et. Og helst med børnenes navn og alder…

“Min mand hedder, mine børn er 5 og 7 år, og hedder.. vi bor i et dejligt hus..”

og nogle gange sågar også mandens navn og jobtitel…
Det kan godt være, at din familie er din førsteprioritet (det er det for de fleste, heldigvis). Men i dit professionelle virke, er dine arbejdsmæssige kvalifikationer vigtigst.

Læs hvordan du undgår at være mere mor end medarbejder